Hvalpe

Hvalpe

 

Chrisca Cairn's F-kuld født den 28. november efter Keencairn's Raffi og Chrisca Cairn's Abby

Felix, Figaro "Daisy" og Fantasia "Fanta"

 

Hvalpene er reserveret

 

God søndag til alle I, der følger med her på siden. På onsdag blive vores skønne trekløver allerede 8 uger gamle. Derfor skal I naturligvis ikke snydes for et par individuelle billeder af de små.  

 

Vi starter ud med den lille herre, Felix. Felix flytter heldigvis ikke langt væk – hans nye familie bor nemlig her i Hadsund. 

Den første tæve, Figaro, eller Daisy, er den første af hvalpene, der flyver fra reden. Hun flytter nemlig ud til sin nye familie her i Hadsund på onsdag.

Fantasia, eller Fanta, skal om et par uger flytte ned til Karin og Jørgen fra Kennel Keencairn, hvor vi i tidernes morgen fik vores gamle Mille fra.

Så er det blevet tid til en lille opdatering fra hvalpene, der i morgen allerede er 7 uger gamle.


I den anledning har vi taget lidt billeder fra, da hvalpene legede ude i haven med husets voksne hunde.

Her er en lille nytårshilsen fra Felix, Figaro og Fantasia, der i morgen er fem uger gamle. Hvor nogle af vores gamle hunde syntes, at nytårsaften var en træls aften, tog de små det i stiv arm og sov sig igennem langt de fleste nytårsløjer. Det er altså nogle seje hvalpe, Abby har fået sig!


Hvalpene er begyndt at blive rigtigt legesyge nu og nyder dagens legetimer med hinanden og med husets større hunde. Her er lidt billeder, som vi tog af de små her over nytåret.

Traditionen tro får I på denne lillejulaften et billede af de tre hvalpe foran juletræet.

Felix (i midten), Figaro og Fantasia ønsker jer alle en dejlig 4. søndag i advent og en rigtig glædelig jul.

Så er det tid til en lille opdatering fra hvalpene, der i dag er to uger og fire dage gamle.

Alle øjne er åbne, og de små er efterhånden begyndt at røre mere på sig. Nu er den sjove tid lige rundt om hjørnet.

Glædelig 3. søndag i advent!

Den 28. november fik vores Abby et hyggeligt lille kuld hvalpe bestående af to tæver og en han. Både mor og hvalpe har klaret den første tid så flot, og hvalpene har hurtigt fordoblet fødselsvægten inden for blot et par dage.


Og inden vi havde nået at få set os om, er hvalpene allerede blevet 11 dage gamle. Det er jo det, der kan ske, når man har at gøre med sådan et nemt kuld hvalpe her i den søde juletid. Men derfor skal I da ikke snydes for et par (længe ventede) billeder af de små.

Hvalpenes stamtavle:

_________________________________________________________________________________________

Med vores hvalpe medfølger:

Stamtavle fra Dansk Kennel Klub samt købsaftale, registrering i Dansk Hunderegister,

chipmærkning, 3 x ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest. Fodergave fra foderfirma og et ekstra kg foder, legetøj, tyggeben, halsbånd og snor. Tilbud om et gratis hvalpetrim.

 

Desuden står vi altid til rådighed i hele hundens levetid.

Email: j-riis@hotmail.com

Telefon: 20944701 / 98574701

Copyright @ Chrisca Cairn